Der er mange som føler, at der er ting i samfundet som kunne blive bedre. Det kan være alt fra små ting i hverdagen til dybdegående politiske eller sociale strukturer. Det er ikke altid lige let at se, men der er altid noget, du kan gøre. Det kan være en sms-underskrift til Amnesty, deltagelse i demonstrationer, at skrive artikler til tidsskrifter. Også fænomener som grafitti, og andre former for synliggørelse af symboler eller budskaber i bybilledet er en form for aktivisme. På aktivist.nu kan du læse om forskellige former for aktivisme samt om hvad du kan gøre for at blive involveret.
Hvad er aktivisme?
Aktivisme er en praktisk og beslutsom tilgang til virkeligheden, i modsætning til en teoretisk tilgang. Det er ganske simpelt at handle aktivt. Aktivisme ses ofte i sammenhæng med politiske eller religiøse grupper, enten som en støtte eller som opposition til en sådan bevægelse. Historisk set har aktivisme spillet en stor rolle i mange politiske revolutioner af marxistiske, fascistisk og anarkistisk natur. Der er mange forskellige måder at være aktivist på. Man tænker måske umiddelbart på demonstrationer og velgørenhedsorganisationer, men der er mange andre måde at gribe til handling.
Former for aktivisme
Der er forskellige former for aktivisme. Den meste udbredte form er politisk aktivisme, som af mange ses som et brugbart værktøj i kampen for at ændre noget i samfundet eller verdenen. Man ser oftest grupper som er tilhængere af en bestemt ideologi eller på anden måde deler et værdisæt som er udgangspunktet for hvilke aktioner de vælger. I dag er fænomenet cyberaktivisme blevet mere og mere udbredt, og det er svært altid at vide hvem der står bag hvilke aktioner, om det er en gruppe eller et enkelt individ. Aktivisme kan også bare være at være opmærksom på hvordan man selv lever, tage et aktivt valg om hvilke transportmidler man vil bruge, samt hvad man som forbruger ønsker at støtte. Pointen er at man indser, at det er muligt at gøre noget, og på denne side kan du læse meget mere om hvem, hvor og hvordan du kan gøre noget.