Forskellige former for Aktivisme

Der er enormt mange måder at lave aktivisme på. Sit-ins, strejker, demonstrationer, boykotninger og stævner. Der er mange teoretikere og historiske kvinder og mænd, der i historien har udformet forskellige basisstrukturer for en politisk aktion. Der er voldelige og ikke-voldelige aktioner, men fælles for alle er at de udføres med overbevisningen om at det er nødvendigt at handle hvis man ønsker at se en forandring. Ghandi er kendt for sine fredsmarcher som et oprør mod Indiens kastesystem, og denne form har inspireret aktivister i hele verden lige siden. I december 2016 drog en gruppe aktivister på landevejen fra Tyskland mod Aleppo, for at skabe opmærksomhed på de civile syrere.

Strejker

En anden kendt form for aktivisme er sultestrejke. Den længste varede i 16 år, og udførtes af en indisk kvinde ved navn Irom Chanu Sharmila, som protest mod myndighedernes vold mod civile. Sultestrjke er også en metode som er blevet brugt adskillige gange og i meget forskellige proportioner og henseender gennem historien.En (måske) mindre selvskadende form for aktivisme er almindelig strejke. Under den nye skolereform i Danmark gik folkeskolelærere i hele landet i lock-out, hvilket vil sige at nægtede at udføre deres arbejde (til en vis grad) mens fagforeningerne og arbejdsgiverforeninger og politikerne forsøgte at komme frem til et forlig. Det er ganske almindeligt i Danmark, at forskellige arbejdsgrupper efter fagforeningernes tid, har valgt strejken som aktion når der var problemer som ikke kunne løses på anden vis. Som stat kan man også lave aktioner, dette ses f.eks. i boykotninger af handel specifikke lande imellem.

Internetaktivisme

Der er også cyberaktivisme, eller internetaktivisme, som kan være et enkelt individs angreb på f.eks. en stat, eller en stor organisation ved eksempelvis hacking af data og efterfølgende offentliggørelse. Begrebet dækker også over organisering af demonstrationer via sociale medier. Internettet spillede en stor rolle i bl.a. revolutionen i Egypten. Grupper på facebook, sider for arabiske mødre, datingapps for muslimske kvinder, instagram-kunstnere osv er alle med til at skabe opmærksomhed om bestemte problemsætninger, og netop ved at generere et fællesskab skaber en platform for at kunne skabe aktioner.