I alle samfund findes der individer og fællesskaber der ønsker at fremme samfundsmæssige og politiske forandringer. Politisk aktivisme har en stor berøringsflade og omhandler ofte kontroversielle, politiske emner, hvor modstandere og fortalere skaber polariserende debatter.

Flygtningedebat og humanitær aktivisme

Europa oplever i disse år en enorm flygtningestrøm, hvilket har fået mange lande til at reagere ved at stramme asylpolitikker og indføre øget grænsekontrol. Netop disse tendenser ses også i Danmark, og som modbevægelse er mange begyndt at organisere sig for at tage bedre imod flygtninge. I stedet for blot at udvise altruisme ved at smide lidt penge i bøssen når nødhjælpsorganisationerne banker på, har flere nu engageret sig aktivt. Venligbo-grupper over hele Danmark har søgt at gøre en forskel for de mennesker på flugt der havner her. Nogle tilbyder husly, andre har stået klar ved grænseovergange for at tilbyde mad og drikke. I mange byer engagerer folk sig i sociale projekter for flygtninge og indvandrere, så som eksempelvis lektiecafeer. Denne civile aktivisme står som modpol til, hvad mange mener, er en for stramt ført asylpolitik i Danmark. Den aktive stillingstagen som denne bevægelse har udvist, har sat debatten i perspektiv og gjort opmærksom på at det er muligt at hjælpe mennesker i nød direkte.

Online aktivisme

Såkaldt “hacktivisme” vinder indpas i vores digitaliserede tidsalder, bl.a. manifesteret i den meget omtalte hackergruppe Anonymous. Gruppen har bl.a. optrevlet en lang række profiler på sociale medier med forbindelse til terrorgruppen IS, hvis formål har været spredning af radikal, islamistisk propaganda. I februar 2017 har gruppen formået at nedlægge adskillige børnepornografiske sider på Dark Web og vil efter alt at dømme fortsat operere online for at opnå samfundsmæssige forandringer.
Generelt fokuserer hacktivisme oftest på at forsvare ytringsfrihed, informationsfrihed og menneskerettigheder.

Politisk aktivisme er tilstedeværende i så godt som alle samfund og de engagerede individer er involverede i mange alsidige kampe. I USA er raceuroligheder blusset op efter flere drab på sorte begået af politiet og bevægelsen Black Lives Matter har organiseret adskillige, ofte voldsomme, demonstrationer for at få medier og politikere i tale. En brutal gruppevoldtægt i 2012 i New Delhi, der førte til offerets død, har haft udløst massive demonstrationer i Indien. Demonstranterne pointerer det høje antal voldtægter i landet og kræver retssikkerheden for kvinder øget og strafferammen skærpet.
At udtrykke politiske holdninger gennem handling, kan medføre øget mediebevågenhed, og dermed en større bevidsthed blandt den almene befolkning, hvilket på sigt kan skabe pres på politikerne.