Håndtering af tåregas

Denne artikel er skrevet til dig der måske bliver udsat for tåregas til en demonstration. Der findes mange forskellige vejledninger og gode råd til hvad man kan gøre mod tåregassen - fælles for langt størstedelen er, at der ikke forklares hvorfor et eller andet virker. Denne artikel forsøger, at give læseren et overblik over hvad man egentlig udsættes for, hvordan man kan beskytte sig og hvorfor beskyttelsen virker. Af denne grund kan noget af læsningen godt gå hen og blive lidt teknisk tung. Er man ikke interesseret i at læse hvorfor, men bare hvad man skal gøre, er der en opsummering til slut i artiklen.

Det skal naturligvis siges, at politiet råder over andre former for giftgasser, og denne artikel kun beskæftiger sig med tåregas. Når det er sagt, indeholder artiklen også nogle gode råd, der kan bruges ved angreb med næsten alle former for giftgas.

Hvad er det de bruger?

Når man normalt taler om tåregas, er der tale om det politiet kalder CS-gas. Det er i hvert fald det, der bruges til demonstrationer ifgl. politiet selv. Det er lidt misvisende at kalde det for ’gas’, da der egentlig er tale om en væske der spredes ud som meget små dråber - en såkaldt aerosol. Selve væsken består af det aktive stof (C10H5ClN2 eller ClC6H4CHC(CN)2 for de kemiinteresserede), der ved stuetemperatur er i fast form, blandet op med én eller anden form for organisk opløsningsmiddel. I dette tilfælde vil man se tåregassen som en sky, der består af disse partikler. Denne teknik bruges også i de spraydåser der findes med tåregas.

Det er også muligt at lave en granat der leverer så høj varme, at det aktive stof bliver til en (farveløs) gas. Denne teknik bruges dog (så vidt jeg ved) ikke i de tåregasgranater der bruges mod demonstranter i Danmark.

Hvordan virker det?

CS-gassen bliver ved demonstrationer spredt over og i folkemængden vha. granater der enten affyres af en granatkaster eller manuelt. Da der er tale om en relativt tung sag, spredes den langsomt over et område. Man optager primært gassen gennem næse, svælg og øjne. Derudover kan der også optages gas gennem huden. Virkningen indtræffer 10-60 sekunder efter du er blevet udsat for gassen. Øjne og svælg begynder at svie kraftigt og løbe i vand. Halsen snører sammen, og du har svært ved, at trække vejret. Din krop vil reagere med øget slimproduktion og evt. hoste. Er du blevet kraftigt eksponeret, kan du begynde at kaste op, samt i sjældne tilfælde blive midlertidigt blindet. Det umiddelbare ubehag ved gassen forsvinder hurtigt (10-30 minutter; mindre hvis man kun er blevet let eksponeret) efter gassen er væk. Du kan opleve kvalme og hovedpine mange timer efter du er væk fra gassen.

Der er stor diskussion om langtidsvirkningerne af gassen. Politiet selv siger, at der ingen langtidsvirkninger er. Der er dog, især fra USA, rapporteret om mange forskellige virkninger. Det er alvorlige ting såsom aborter, misdannede fostre, permanent blindhed og ligefrem dødsfald på grund af udsættelse for CS-gas. Disse langtidsvirkninger er dog kun sandsynlige efter meget lang og vedvarende eksponering. Af denne grund modtager politiet på deres uddannelse også instruktion i ikke, at bruge CS-gas indendørs. Der er dog rapporteret flere tilfælde hvor det danske politi har gjort det alligevel.

Den psykiske effekt af et gasangreb er ofte den største. Har man aldrig modtaget gas før, kan man let gå i panik over effekten. I kølvandet på gasangreb opstår derfor ofte tumultariske scener, hvor mange demonstranter forsøger at løbe væk fra gassen. Intentionen fra politiets side er oftest også at sprede en forsamling.

Hvordan kan man modvirke gassen?

Der findes rigtig mange gode råd til hvad man kan gøre for, at modvirke gassen. Før man tager dem for gode varer skal man huske, at hvis der fandtes et let tilgængeligt vidundermiddel, der uden problemer neutraliserede gassen, ville politiet finde en anden giftgas at bruge. Det bedste råd er, at bruge din sunde fornuft. Det er ikke magi der er tale om - det er kemi.

1. Undgå overdreven eksponering. Det lyder banalt, og det er det egentlig også. Husk hvordan gassen optages, og minimér optagelsen. Tag ikke dybe indåndinger - undgå f.eks. løb og råb - og dæk dig til så godt du kan. Husk, at gassen ofte affyres så den driver samme vej som du instinktivt flygter - nemlig væk fra politiet. Derfor kan det nogle gange være en god taktik at blive stående og vente på, at gassen driver væk. Politiet kan dog finde på, at affyre flere runder.

2. Beskyt dig selv. Du kan f.eks. bruge en gasmaske. Da vi har med en aerosol at gøre, er det partikelfilteret og ikke kulfilteret i din gasmaske der gør forskellen. Du kan også bruge et gennemvædet stykke stof, der sættes foran næse og mund. Du gennemvæder det for, at lukke mellemrummene i stoffets fibre. For at beskytte øjnene kan du tage et par tætsluttende svømmebriller på. Sørg dog for, at der ikke kommer gas ind i dem.

Hvis du bruger en malermaske, så sørg for at bruge én af de dyre med et rigtigt partikelfilter i. De billige (støv)masker gør ondt værre, da aerosolen kondenserer lige ved næseskinnen, og holder dig udsat i meget lang tid.

3. Afvaskning og neutralisering. Det er muligt at bruge ganske almindeligt postevand til, at vaske gassen ud af f.eks. øjne. Det er naturligvis idéelt at have en øjeskyller med saltvand som f.eks. findes i fysiklokaler, men oftest er det ikke muligt. Det er en myte, at vand gør det værre. Vand kan dog sprede gassen fra et sted til et andet. Brug dog ikke varmt vand, da det åbner dine porer.

Du kan bruge en meget svag base til at neutralisere syren i gassen. Her bruges ofte apotekets midler mod for meget mavesyre. Her er f.eks. magnesia mikstur et populært valg. Det blandes op 1:1 med vand. Man kan også selv blande en alkaliopløsning af f.eks. vand og 5 % (vægtprocent) natriumbisulfat. Pas dog på med, at finde på for mange sjove blandinger med alkalisalte, da du let kan lave noget der gør mere skade end gavn.

Sørg for at komme i frisk luft og holde øjnene åbne. Det er det bedste middel overhovedet.

4. Citroner, løg osv. Du kan bruge saft fra citroner eller løg, som smøres under øjnene til at forvirre de receptorer der sidder i næse, svælg og øjne, så de ikke bemærker gassen lige så meget. Du får dog stadig lige så meget gas som ellers, og det kan derfor ikke anbefales at bruge denne løsning til et længere ophold i gas. Noget af denne virkning må også kunne tilskrives placeboeffekt.

5. Don’t panic! Det er bare lidt gas - du dør ikke af det. Politiet bruger det til, at få dig på flugt. De ønsker din panik, for panikken gør bare gassens virkning værre. Prøv at holde dig sammen med et par venner, så I kan køle hinanden ned, og hjælpe hinanden hvis I bliver meget kraftigt eksponeret. Husk at så snart gassen er blæst væk, er det værste overstået.

Når du kommer hjem fra et gasangreb, skal du tage et bad og smide dit tøj til vask. Er det ikke muligt at vaske tøjet, så hæng det til luftning. Gassen sidder nemlig stadig i hud og tøj.

Opsummering

Hold dig rolig når du bliver udsat for gas. Gå, løb ikke. Træk vejret gennem et vådt klæde eller et partikelfilter (gasmaske, god malermaske etc.). Du kan dulme virkningerne med magnesia mikstur, citroner eller løg. Det mest effektive er dog frisk luft.