Så dyrker de korn på et alter i Chile

Så dyrker de korn på et alter i Chile Så hælder de mælk i en gammel kanon Så stabler de ved af forgiftede pile Så planter de ris i en tabt bastion

Så spiller de bold med uskyldige bomber Så leger de skjul i et tomt parlament Så spiller de skak med de bittesmå stumper af det der engang var en stor præsident

Så dyrker de vin i den stenede Mafia Så slagter de geder og får i en bank Så kører de rundt i en Rolls Royce i Sofia Så brænder de rubler og dollars og franc

Så synger de sange om folkenes lykke Så synger de sange om folkenes sorg Så blæser de alle partier et stykke og vælter den sidste papirtigers borg


Tekst: Inger Christensen, fra digtsamlingen "Det", 1969; melodi: Eyvind Lender, 1973.